Lean Akademiet
Danmarks største udbud af Lean Kurser & Lean Uddannelser

Lean Værktøjer


Når du arbejder med Lean, så findes der en lang række værktøjer, som kan hjælpe dig med at arbejde efter Lean principperne og eliminere spild. Nogle værktøjer stammer fra Toyota andre værktøjer har vi kendt i mange år. Lean værktøjerne kan vel siges at være en samling af best practice.

Vi har udvalgt nogle af de vigtigste og mest anvendte værktøjer. Klik i menuen på det ønskede værktøj og læs mere og bliv inspireret.

Nedenfor har vi lige givet en kort forklaring på hvert enkelt værktøj, så du har lettere ved at finde frem til den information, som du har brug for.

5S: Et værktøj til at skabe system, orden og ryddelighed. Bruges oftest i produktionsmiljøer , på lagre og værksteder. Et simpelt værktøj, der giver hurtige resultater.

VSM: Betyder Value Stream Mapping – på dansk: Værdistømsanalyse. Det vigtigste Lean værktøj, det bruges til at kortlægge arbejdsgange og få et overblik over, hvor det største potentiale for forbedring findes.

Standardiseret arbejde: Et værktøj, der bruges til at skabe ”best practice”

Kaizen: Kai betyder: ændre og zen betyder: forbedre. Kaizen er en metode til at skabe løbende forbedringer.

Målstyring: Handler om at sætte nogle mål, som sikrer, at vi trækker i fælles retning, at vi er ambitiøse og at vi fejrer, når det går godt og korrigerer, når det går skidt.

Visualisering: Et værktøj der naturligvis er beregnet til at sikre, at vi gør så meget som muligt synligt, f.eks. planlægning, resultater, forbedringer m.m. Et værktøj der giver både medarbejdere og ledelse et overblik.

Gemba: Japansk udtryk, der betyder produktion. Det skal sikre, at vi ikke tager beslutninger på teori og intuition, men at vi i praksis kigger på problemerne, der hvor de er.

PDCA: Betyder Plan, Do, Check, Act, et fremragende værktøj, der sikre, at du implementerer og fastholder dine forbedringsforslag.

SMED: Står for Single Minutes Exchange of Dies og oversættes til: Omstilling på 10 minutter. Et værktøj der bruges i produktionen til at forkorte omstillingstiden på maskiner.

Indhold